Knap 1700 deltagere kom forbi dyrskuepladsen i Fjerritslev.
Dyrskuet i Fjerritslev plejer at have stor opbakning fra land og by – og i år er der ingen undtagelse. Knap 1700 deltagere var taget forbi dyrskuet. I år var der rekordantal tilmeldte dyr til skuet – og alle udstillerpladserne var besatte.
- Vi er glade for den store opbakning, som vi år efter år oplever til skuet i Fjerritslev. Vejrguderne plejer at være med os – og i år var ingen undtagelse. En stor tak til alle, der er med til at gøre det til en god dag. Det gælder også samarbejdet med Idrætscenteret, som har været behjælpelig med at huse skuets frokostgæster, siger formand for dyrskuet, Jørgen Vigsø.
Dyrskuet byder på masser af aktiviteter for børn og voksne. Udover at komme tæt på dyr og maskiner, var der blandt mulighed for at finde karameller i kæmpe kornkasse, kværne korn, bage pandekager over bål, pedaltraktorkørsel, skattejagt og meget mere. For det voksne publikum kunne man blive fristet af de mange tilbud i erhvervsudstillingen.
Som noget nyt var der også lagt op til at lave en rekord til børnenes rekordbog. Her gik rekorden ud på at få samlet flest børn i en korn container. Rekorden lykkedes med 58 børn i korn containeren.
- Det var spændende at prøve at lave et rekordforsøg til børnenes rekordbog. Vi er glade for, at så mange glade børn havde lyst til at deltage. Det er da lidt sjovt at kunne se tilbage på det, når man bliver voksen. Tillykke til alle rekordsætterne, siger dyrskuekoordinator, Karin M. Larsen.
Til dyrskuet var der tilmeldt rekordantal dyr – nemlig 198 dyr. Dyrene fordeler sig således: 85 kødkvæg, 79 malkekøer, 20 heste og 14 får.
Flere af dem blev hædret i løbet af dagen. Vinderne i de forskellige kategorier blev blandt andet:
Download den komplette liste her (PDF)
Vi håber at se jer alle til dyrskue i 2025!